Mediernes synkronsvømning

Mærkeligt, så ens og forudsigelig nyhedsstrømmen er i disse dage. Det er Obama mig her, Gaza mig der – og massefyringer samt økonomiske dommedagsprofetier over det hele. Uanset hvor man zapper hen eller hvilken avis, man åbner. Pressens konformitet i måden at dække verden omkring os er slående, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der et eller andet sted sidder en komité og beslutter, hvad der skal være dagsordenen og hvilke vinkler, der skal lægges på den. I alle medier.
Det er mildest talt påfaldende, så enige de forskellige (?) redaktioner er om at prioritere relevansen af nyheder, og det forekommer sværere og sværere at skelne det ene medie fra det andet. Trykt, æter- eller bredbåndsbåret. Same, same shit, som en af mine gode venner ville sige det. På formfuldendt sømandsengelsk.
Det store billede i mit hoved viser et hold synkronsvømmere, som med næseklemmen omhyggeligt fastgjort dykker ned på samme tidspunkt, med samme hastighed og med samme formål: at komme triumferende op til overfladen med det der "er vi ikke dygtige?"-smil klistret fast fra øre til øre.
– Nej, I er ej! I er ligegyldige eftersnakkere, som ikke bidrager med andet og mere end de udstoppede badehætter: en gang gennemkoreograferet pseudo-underholdning. Én uge er det Stein Bagger, næste uge kræftbehandlingen, så er det satme´ Stein igen, så følger Kandis-Johnny, spinnerierne om Foghs udlandsjob, bankpakken, Obama, hans kone og døtre osv, osv. Hvad der bliver næste uges obligatoriske emne, er sikkert allerede besluttet, men vi får det ikke at vide, før salgs- og seertallene til det nuværende tynder ud. En ting er dog sikkert: alle medier vil svømme – nej, flyde – samme vej, holde sig stramt til samme latterlige koreografi. Og nu er det altså, jeg MÅ vide, hvem der sidder i den komité, som sætter den skide dagsorden?
Dét spørgsmål må da være guf at tage fat i for den evigt vågne presse. Hvem trækker i trådene? Hvem bestemmer, hvilken uge-nyhed, danskerne skal beriges med? Hvem beslutter, hvad vi må få at vide? Er det tre personer? Fem? Eller er det i virkeligheden en enmands m/k komité? Og hvordan bliver man medlem – eller bare suppleant? Som baggrundsartikler kan I så skrive om den benhårde uddannelse i lemminge-journalism, de skyhøje krav til den ens måde at tænke på, den nådesløse konkurrence om at tage de samme billeder, lave de samme forsider og skrive de samme replikker til de næsten ens studieværter.

Skulle det ikke lykkes at grave kvalificerede kilder frem til det, kan I måske finde en håndfuld mennesker, som har en teori om årsagen til dagbladenes tordnende oplagsfald, de evige problemer for den såkaldte public service-del af TV-kanalerne og den accelererende disrespekt for pressen som sådan.