Længe leve krisen!

Dette indlæg har jeg skrevet i samarbejde med min gode ven, tidligere kollega & forretnings-partner Lars Elkjær. Lars fik idéen til indlægget, vi brainede sammen om indholdet – og så skrev jeg ordene. I begyndelsen af marts sendte vi uopfordret manuskriptet ind som et forslag til "Synspunkt" i Berlingske Business ... selv om vi havde en lumsk mistanke om, at det sikkert ikke var tilpas politisk korrekt til at komme på der. Det fik vi ret i. Så nu kan du læse det her:

Vi danskere har altid været dygtige til at tænke mange gode og nye tanker.
De gode har bare alt for sjældent været nye, og de nye har endnu sjældnere været gode. Krisen giver os alle tiders mulighed for at ændre på det.

Et af de seneste 10-15 års store mantraer har været "at tænke ud af boksen". Alle er blevet bombarderet med det, de fleste har selv brugt det flittigt, mange har troet på det – og nogle stykker har endda haft en til vished grænsende fornemmelse af, at de gjorde det. Problemet var bare, at det aldrig rigtig blev til noget. Selv når både balder og hjerneceller blev strammet til det yderste, havde tankerne en tendens til at blive hængende inde i den varme, velkendte og behagelige æske, som er så dejlig tryg. Og så længe automatpiloten førte sikkert opad mod næste trin på den tilsyneladende uendelige vækst- og rigdomsstige, var buzz-words og business-mantraer nok til at gøre alle glade. Herunder chefer, bestyrelser og kunder. Det gik jo godt, gjorde det! Nej, fremragende, super og eventyrlig godt!
For yderligere at stimulere den højtflyvende udvikling ansatte en masse virksomheder ligefrem "innovationsmedarbejdere" eller oprettede hele "innovationsafdelinger", der så sad i deres hjørne af kontorlandskabet og kiggede ud over alle de andre medarbejdere, som åbenbart ikke skulle være innovative. – Jo, selvfølgelig skulle de det! Innovationsmedarbejderene arrangerede nemlig "innovationsdage", kurser, seminarer og udviklingsevents, hvor hele firmaet drønede rundt i skoven, mærkede på træer, klatrede op og ned ad huse og/eller svenske klippevægge osv., osv. Det hele iscenesat og gennemført af en masse dygtige og flinke ex-jægersoldater – og naturligvis fulgt op af endnu flere lige så dygtige og flinke coaches. Dem var – og er – der rigtig mange af. Et aktuelt google-tjek af "coach" giver således 301.000 danske henvisninger. De mange coaches leverede et hav af gode råd og mindst lige så mange værktøjskasser, som formentlig nu står i firmaernes kældre og samler støv. For indholdet kan ikke være voldsomt slidt. I hvert fald ikke af at tænke ud af den ene eller anden boks.

Krisen tvinger os til at tænke kreativt
Det er en noget nær ubestridelig kendsgerning, at mennesker under pres tænker hurtigere, mere målrettet og kreativt. Og da krisens omfang og forgreninger lægger pres på snart sagt alle dele af befolkningen, vil det med stor sandsynlighed betyde, at vi vil se flodbølger af gode, nye og kreative tanker og idéer. Vel at mærke tanker og idéer, som både er gode og nye. Derfor kan krisen meget vel vise sig at få langt større positiv betydning for samfundsudviklingen, end samtlige innovationsafdelinger, udviklingsmagere og coaches tilsammen bidrog med under højkonjunkturen. Om alle de nye idéer så også peger "ud af boksen", er egentlig fløjtende ligegyldigt. Kvalificerede, kreative idéer inde i boksen har nemlig også været en udpræget mangelvare i l-a-a-a-a-n-g tid. Så hvis virksomheder og enkeltpersoner nu begynder at tænke helt ind til benet af boksen, finde frem til, hvad de er eller kan blive rigtig gode til, og – ikke mindst – hvordan de kan bruge det på nye måder, kan krisen gå hen og blive noget af det bedste, der er sket for os i mange år. Derfor må den helst ikke forsvinde lige med det samme.