Komma tid, komma råd

For mig var kommaer et af barndommens helt store mysterier. Jeg lærte ret tidligt at smålæse ved hjælp af familiens morgenavis, men har ingen erindring om, at jeg overhovedet lagde mærke til kommaerne. De dukkede først op i synsfeltet, da jeg kom i skole, og jeg husker tydeligt, at jeg ikke forstod en rygende paptallerken af, hvordan de der små underlige fiskekroge kom i spil. Eller hvad de gjorde godt for. En behjertet dansklærer og min altid ihærdige mor ydede begge en stor indsats for at få mig til at se formålet og logikken, og pludselig en dag - PLIIINGG!! - var den der.

Siden har jeg ikke spekuleret synderligt over kommaer eller tegnsætning i det hele taget, bare kastet småtteriet ned på papiret sådan pr. intuition. Alligevel har jeg selvfølgelig bemærket, hvordan diverse komma-korsfarere med næsten faste årsintervaller er kommet buldrende med deres religiøse påbud om, at nu skulle der sættes kommaer på en anden, langt lettere og uhyre meget mere logisk facon. Selv om disse indslag på sin vis har været OK underholdende og ganske givet grundigt gennemtænkte, har de naturligvis ikke flyttet et komma.
- Undskyld. Pausekommaer er der formentlig mindre end to håndfulde penneførere, der stadig stædigt bruger, og Det nye Komma er efterhånden blevet så gammelt uden at slå igennem, at det med stor sandsynlighed er glemt, før Kronprins Frederik når sin slutstilling. Så kommasituationen i dag er ret præcis den samme, som den altid har været: enten forsøger folk at sætte grammatiske kommaer med kryds og bolle, grundled, udsagnsled, genstandsled osv., eller også drypper de dem mere eller mindre tilfældigt ned mellem ordene, fordi der ligesom er behov for en opdeling.

Jeg er principielt af den opfattelse, at regler er et gode - så længe de ikke bliver taget alt for pokkers alvorligt. Sådan har jeg det også med kommaer. Det er helt fint, at folk følger nogenlunde ens regler, fordi det så bliver nemmere at læse en tekst. På den anden side ligger levende teksters puls ofte i, at ophavskvinden m/k bevidst giver reglerne fingeren og bruger tegnene til at sætte gang i eller bremse eller parkere et sprogligt forløb. Jeg plejer at sige til mennesker, der ikke føler sig på helt fast tegnsætningsgrund og derfor måske kvier sig ved at skrive, at de bare skal grifle/taste løs, og at de, hvis de er i tvivl om et komma eller 23, skal læse sætningen eller afsnittet højt. Så kan de næsten altid selv høre, om musikken spiller. Dette cowboytrick har reddet ikke så få mennesker i min omgangskreds fra en skæbne som skrivestumme.

Men inden længe passerer mit råd sikkert sidste dalgsdato. Sammen med et privat firma arbejder Center for Sprogteknologi – jo, sådan et har vi da heldigvis og gudskelov også! ...hvad skulle vi stille op uden? – efter sigende på at færdiggøre et computerprogram, der automatisk sætter kommaer i danske tekster. Programmet skulle både blive billigt og nemt at bruge, lidt som almindelig stavekontrol. Det lyder rigtig godt! For det første fordi det utvivlsomt vil få mange flere til at skrive. Og for det andet fordi man kan slå det fra.