Død over tilbudsaviserne!

Gud skabte Jorden på seks dage. Den syvende holdt han fri. Det var der, Fanden skabte tilbudsavisen. Måske holder den påstand ikke Gammeltestamentligt vand, men hvad så? Tilbudsaviser ER noget, Fanden har skabt. Helvedes irriterende, for nu at være geografisk konsekvent. OG forurenende. OG ildelugtende. OG totalt uden idé. Udgiverne forsøger ikke engang at fortælle en historie, som måske kunne gøre dem og deres tryksager blot marginalt interessante. Billederne er dårligt fotograferede, teksterne skrevet under indtagelse af et eller flere bevidsthedslammende stoffer, DTP-arbejdet lavet med en skovl, trykkvaliteten lousy, papiret endnu værre. Kun layoutet kan ikke kritiseres. For hvordan kritisere noget, som ikke eksisterer?
Og for at toppe elendighen kan vi nærmest ikke slippe for at modtage lortet. Selv ikke hvis vi først har hentet et officielt "Ingen reklamer tak" på det lokale postkontor og derefter omhyggeligt klistret det glade budskab på den private postkasse eller hoveddør.

Jeg har en teori om, at omdelere af tilbudsaviser ansættes efter deres læsefærdigheder. Hvis de har nogen, får de ikke jobbet. Så selvfølgelig kan de ikke afkode de 16 bogstaver på selvklæberen, men høvler gladeligt ugens to-tre kilo tilbud ind gennem den dertil indrettede sprække. Eller dropper dem bare foran. Klæbere eller ej. Hvorefter jeg og mine lidelsesfæller tvinges til at slæbe braset ned i den nærmeste papircontainer. Gratis.
På et tidspunkt sendte jeg en mail til et af de store distributionsfirmaer. I mailen lovede jeg højt og helligt at kontakte samtlige annoncører bag de uvelkomne aviser med et løfte om total-boycut af deres varer, forretninger, søster- og datterselskaber, leverandører, hjemmesider etc., hvis håndlangerfirmaet ikke ville respektere mit nej tak. Det virkede sgu´. I ca. tre uger. Så sendte jeg en enkelt boycut-mail med kopi til distributionsfirmaet. Dét hjalp!! Men hvorfor Fanden (der var han igen) skal man helt der ud for at blive hørt?

Ser jeg et øjeblik bort fra min aversion – eller er det en fobi? – kunne det måske være interessant finde ud af, hvordan tilbudsaviserne virker. Altså om de flytter noget – indtjening, kunder, loyalitet? For varer og omsætning flytter de vel? Et af Danmarks førende tilbudsavis-bureauer har sammen med Gallup udviklet en målemetode, som ganske passende har fået navnet PostkasseMeter. De første resultater fortæller, at 60-70% af modtagerne rent faktisk "læser" tilbudsaviserne – og værdsætter dem(!) Samtidig kan 15-17% af forbrugerne flyttes af tilbud i aviserne. Om de flytbare så køber andet end lige præcis tilbudsvarerne, fortoner sig i det uvisse, og om de kommer tilbage til supermarkedet i næste uge, hvor der ikke er cola eller kaffe, men toiletpapir og osterejer på tilbud, fremgår heller ikke. Så én ting synes sikker: tilbudsaviser kan flytte tilbudsvarer og dermed lav-fortjeneste omsætning. Hvor meget det så batter på den enkelte forretnings og kædes indtjening, får vi nok aldrig at vide.

Om jeg ikke selv køber varer på tilbud? Selvfølgelig! Tænder computeren og tjekker priserne på de ting, der står på indkøbs- og/eller ønskesedlen. Det er hurtigt, giver et godt overblik over nærområdets muligheder, gør det nemt at sammenligne priser og produkter – og jeg skal hverken bære de brugte informationer ned til genbrug eller finde mig i forureningen. Og skulle flere kæder følge Irma (der, når sandheden nu skal frem, faktisk udgiver den mindst ringe tilbudsavis i Danmark) i planerne om at droppe de trykte tilbud og gå 100% digitalt, vil vi alle sammen måske endda også kunne slippe for henkastede bunker tilbudsaviser i opgange, på fortorve, gader og stræder.
Så tillad mig en let omskrivning af en gammel nabofornærmelse: Hold Danmark rent. Følg tilbudsavisen til graven.