Kvæler bloggene sig selv?

Blogs er den største demokratisering af ytringsfriheden, verden har oplevet. Jeg vil vove den påstand, at ikke engang good old Gutenberg betød så meget. Men blog-eksplosionen er også så ustyrlig, at successen virker helt uoverskuelig at finde rundt i. For eksempel er det kropumuligt at skelne skidt fra kanel, før man kommer ind på den enkelte blog. Den total-demokratiske kommunikationsform mangler i den grad en struktur, som gør det muligt for såvel bloggere som læsere at navigere bare forholdsvis præcis derhen, hvor indlæggenes emner og, ikke mindst, kvalitetsniveau svarer til ens interesser, ønsker og forventninger.

En af bloggenes helt store styrker er friheden for censur og storebror-redigering. Dermed kan ALLE komme til orde, og alle emner og ærinder er lige gode. Eller dårlige. Det er sgu´ da demokrati, der vil noget! Desværre er den anarkistiske frihed også bloggenes store problem, for hold da kæft hvor er der mange skribenter, som enten ikke er i stand til at udtrykke sig forståeligt eller ikke kan finde ud af at slå stavekontrollen til! For slet ikke at tale om blog-universets ufatteligt mange ekstremister og endnu flere obskure holdninger. I mine øjne er det allerværste dog de indlæg og kommentarer, der stinker langt væk af narcissisme og/eller ekshibitionisme, hvor indholdet er totalt underordnet i forhold til en selvfed nydelse ved at blive set. Det svarer alt for meget til at fise rundt og fylde byen med tags. Og hvem er de lige til glæde for, altså bortset fra de kvarthjerner, der vælter dem ud over bygninger, biler, busser, tog, togsæder osv.?

Jeg så meget gerne, at kvalitets-bloggene blev samlet et par steder eller tre på nettet. Jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg ville faktisk være parat til at betale for at få adgang! Og jeg føler mig ret sikker på, at seriøse blog-indehavere ville betale for at få plads – de kunne jo f.eks. slippe en eller anden procent af deres annonceindtægter. Men det er naturligvis aldeles udemokratisk og kommercielt og alt muligt andet grimt. Til gengæld tror jeg, det er nødvendigt. Ellers er risikoen for et ufrivilligt blog-selvmord overhængende.