Stauning er magt

Ifølge folk med forstand på de dele staver danske skoleelever dårligere og dårligere. Flere og flere børn og unge gider ikke det fis med at lære noget eksakt og korrekt, og mange lærere lader dem tilsyneladende give stavningen fingeren. Men selvfølgelig er den dårlige stavning et problem. Især for de stavesvage, der fratager sig selv en væsentlig kommunikationsmulighed: at skrive, så andre forstår det. Med en smule kynisme kan man imidlertid også betragte de manglende færdigheder som en fordel. Altså for de færre og færre, der staver rimeligt. De får langt bedre betingelser for at komme til orde og trænge igennem, og hvis udviklingen fortsætter som nu, vil langt hovedparten af al skriftlig kommunikation om ikke specielt mange år komme fra ganske få procent af befolkningen. Derfor vil staverne naturligvis også få større indflydelse end de mange, der springer op og falder ned på kendskabet til at sætte bogstaver og ord sammen. Og hvem kommer så til at køre med klatten?

- Jamen, det er da vildt udemokratisk!!, sidder du måske og tænker. Ja! Og? Selv i demokratiets hellige navn kan man vel dårligt forbyde skriftlig kommunikation, fordi nogen ikke gider lære at stave og skrive?
Men et demokratisk underskud er vel principielt aldrig godt. Så hvad bør vi gøre for at fjerne dette? Efter min mening ikke noget som helst! Jeg forstår bedre end godt de lærere, som ikke orker at bruge krudt på elever, der møder frem uden så meget som to gram interesse og motivation. Hvis jeg – gud forbyde det – var lærer, ville jeg da også lade de unger være i fred! I løbet af 12-15 år skal de såmænd nok finde ud af, at ugideligheden var snotdum. Og erkendelse er altid en god ting. Hvordan de så klarer sig? De må betale sig fra det. Simpelthen hyre en skriftkyndig til at sætte de nødvendige breve og skrivelser sammen på deres vegne. Det gjorde man i fortiden, så hvorfor ikke også i fremtiden? Og når det kommer til stykket, gør vi det jo allerede alle sammen, når vi går til en advokat.

For min skyld må børn, forældre og lærere gøre præcis, som de har lyst til. Herunder droppe stavning og evnen til at skrive. Det passer jo ganske godt til det af tidens mantraer, som siger, at magt er urent. Og netop magt er de ikke-stavende ret sikre på ikke at komme i nærheden af.