"Vi får se, hvordan det går..."

Jeg er en af DR2-nyhedsudsendelsen Deadlines gode og temmelig trofaste kunder. I løbet af en uges tid får jeg vel set aftenudgaven af programmet tre-fire gange, og da jeg ikke hører til planetens mest regelmæssige beboere, må det siges at være ganske pænt. For mig.
Der er to væsentlige årsager til min Deadline-sening. For det første ligger udsendelsen godt placeret i forhold til, hvad jeg ellers foretager mig i løbet af et gennemsnitsdøgn. For det andet irriterer indholdet mig jævnligt. Hvilket både er godt og skidt, for selv om det på den ene side kan få mig til at småbande og ryste på hovedet, får det mig på den anden side også til at være ekstra opmærksom. Og fanden skulle da stå i at bruge tid på noget, muligvis minus søvn, hvis man ikke var opmærksom!

Den opmærksomhedsskabende irritation kan dog antage mere hidsige former i løbet af en aften-Deadline. Det sker typisk, når værterne dykker ned i posen med standardreplikker. Eksemplerne er talrige, men blandt mine favoritaversioner føler jeg trang til at nævne ”Tak for din analyse” og ”Vi får se, hvordan det går...”
Det første lommeuldsudtryk benyttes, når samtalen med en gæst er forbi. Og er tydeligt et forsøg på at kvalificere den pågældendes udsagn – ja, hele personen, inklusiv uddannelse, karriere og faglige status. Anvendelsen af det helt igennem opblæste udtryk – der såmænd blot erstatter de mere dødelige nyhedsudsendelsers ”Tak, fordi du ville være med” eller ”Tak for din tid” – er samtidig redaktionens skulderklap til egne fortræffeligheder og en positionering af programmets høje intellektuelle niveau. I Deadline nedværdiger man sig ikke til at spørge, hvad folk mener eller kan fortælle om dette eller hint. Nej, man beder om deres ”analyse” af en ”problemstilling”!

Som nævnt er min anden Deadline-hadesætning ”Vi får se, hvordan det går...” Den adskiller sig markant fra ”Tak for din analyse” ved i næsten alle tilfælde at være 100% korrekt og ikke-værdiladet. For hvis noget er (forholdsvis) sikkert, er det vel, at vi finder ud af, hvad der ligger ude på fremtidens lager. Til gengæld er ”Vi får se, hvordan det går...” rendyrket hundesvømning for åben skærm. Sætningen har udelukkende til formål at holde situationen flydende, indtil det næste indslag kommer i gang. Og den kunne principielt erstattes af en hvilken som helst andet bevidstløshed. ”Klokken er nu 22:48” eller ”Det var så det...” eller ”Nå, vi må også videre” for blot at nævne et par lige så uangribelige og relevante sætninger. Man kunne også - uden at gå på kompromis med det mur- og nagelfast korrekte og ufarvede indhold - tilføre hundesvømningen en vis faktuel information, hvilket mange af Deadlines videnshungrende seere utvivlsomt ville være glade for. For eksempel ”I 2009 er det Påskesøndag den 12. april.” eller ”Den danske udgave af Roy Jenkins´ biografi om Winston Churchill er på 1.024 sider.” eller hvad med "Tidligere statsminister Anker Jørgensen var medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1961 til 1964."?
Jeg tror nu ikke meget på, det sker. Selv om man selvfølgelig aldrig skal sige aldrig. …Vi får se, hvordan det går.